Det brænder stadig i Sdr. Felding

Efterslukningsarbejdet er i gang på andet døgn i de store lagerhaller hos Siemens i Sdr. Felding.

020609BrandSdrFelding.jpg

Brandfolkene er stadig i gang med vandslangerne efter storbranden på Siemens i pinsen. Branden brød ud søndag eftermiddag i en lagerhal og spredte sig hurtigt til de øvrige bygninger. Omkring 20.000 kvadratmeter er nedbrændt.

- Der er stadig en del inventar og bygningsdele, der skal fjernes, før vi kan få slukket branden helt, forklarer indsatsleder fra Herning Kommunale Beredskab, Michael Jacobsen.

Indsatslederen regner med, at branden er helt slukket i eftermiddag.

Brandmand opereret

Under arbejdet med branden søndag aften faldt en brandmand gennem et ovenlysvindue og fik brud på ryggen og brækkede et ben. Han er nu blevet opereret, og har det efter omstændighederne godt.

Se indslag fra TV/MIDT-VEST den 1. juni, hvor Kaj Aage Truelsen fra Herning Brandvæsen forklarer om slukningsarbejdet:

1:25