Minister og far til to: - Det bliver hårdt og svært

Simon Kollerup havde hele familien med, da han indtog sit nye ministerkontor, men en person manglede.

Simon Kollerup fik en kæmpe krammer af sin to børn, da han mødte dem på sit nye kontor i Erhvervsministeriet. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Simon Kollerup er en rigtig familiefar, og da han i går indtog sit nye kontor i Erhvervsministeriet, havde han også sine to børn og sin kone med.

Det bliver hårdt og svært, og derfor gør jeg også noget ud af, at de skal vide, hvor far er, når han er på arbejde.

Simon Kollerup

Han er i forvejen vant til at pendle mellem Thy og København, men som minister kommer han til at være endnu mere væk fra familien.

- Det bliver hårdt og svært, og derfor gør jeg også noget ud af, at de skal vide, hvor far er, når han er på arbejde. Jeg vil insistere på stadig at være far, for det skal jeg også være, når jeg ikke kan sidde i de her rammer længere. Så skal jeg stadig have med de her rødder at gøre, siger Simon Kollerup.

Den 33-årige politiker er gift med Stine Monrad Kollerup. Sammen har de børnene Vigga og Gustav.

01:52

Simon Kollerup fortæller om, hvordan den nye hverdag bliver, nu når han skal være minister. På hans store dag var familien med, men hans egen far manglede.

Luk video

Glæder sig på mandens vegne

Fruen glæder sig over, at hendes mand nu har taget endnu et skridt op af karrierestien.

- Det bliver en spændende og travl tid, men vi vil bakke Simon op. Han er et politisk talent og har så mange ideer og kæmper for det, han tror på. Det vil vi gerne bakke op om.

Simon Kollerup har siddet på Christiansborg siden 2011. Når han har været i København, er det hans kone, der har ordnet alt hjemme i Thy.

- Stine kommer til at løfte mere, end hun allerede gør i forvejen. Det bliver sværere, end det har været, for der er mange rejser i det. Men nogle ting bliver også nemmere, for nu er der en hel stab af folk, der hjælper mig, hvor jeg ind til nu har været meget alene, siger Simon Kollerup.

01:16

Stine Monrad Kollerup glæder sig over, at hendes mand nu skal være minister.

Luk video

Gustav og Vigga Kollerup var også med, da deres far fik overdraget Erhvervsministeriet. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Far manglede

Familien var med både i det nye kontor, men også ved selve overdragelsen af ministeriet. Men en person manglede. Nemlig Simon Kollerups far.

- Min far er det politiske fyrtårn i mit liv. Nu sidder han oppe på en sky, tror jeg, og kigger ned. Jeg tror, han vil sige, at det der er ikke så ringe, min dreng. Jeg føler, han er med, selv om han ikke fysisk kan være her. Men så har jeg min egen familie, og det betyder sindssygt meget, siger han.

Læs også Kollerup ny erhvervsminister: - Det er ikke gået op for mig endnu

Karsten Kollerup døde af kræft i 2015. Han blev 57 år gammel. Han var 3F-regionskonsulent og har før det haft en lang både fagpolitisk og partipolitisk karriere, hvor han blandt andet var socialdemokratisk viceborgmester i det gamle Hanstholm kommune.

Simon Kollerups kone er ikke i tvivl om, at det igennem faderen, at han har lært mange ting.

- Han har det fra sin far, så det er noget med den måde, han er opdraget på. Carsten sagde altid til Simon, at du må kæmpe for det, du tror på, og hvis du vil ændre noget, så må du kæmpe for det. Det har han taget med sig, og så har han talentet, siger Stine Monrad Kollerup.

Simon Kollerup er den yngste på holdet, der udgør den nye regering.

Fakta
Valgt i Nordjyllands Storkreds
Født 20. maj 1986
Politiske hverv
Erhvervsminister Folketinget, Socialdemokratiet
2019 - nu
Folketingskandidat Nordjyllands Storkreds, Socialdemokratiet
2018 - nu
Folketingsmedlem Nordjyllands Storkreds, Socialdemokratiet
2011 - nu
Dyrevelfærdsordfører Folketinget, Socialdemokratiet
2015 - nu
Fiskeriordfører Folketinget, Socialdemokratiet
2015 - nu
Fødevareordfører Folketinget, Socialdemokratiet
2015 - nu
Landbrugsordfører Folketinget, Socialdemokratiet
2015 - nu
Medlem af Forsvarsudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Miljø- og Fødevareudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Medlem af Retsudvalget Folketinget, Socialdemokratiet
Kommunalordfører Socialdemokratiet
2011 - 2015
05:17

Den 33-årige thybo fra Lild Strand bliver erhvervsminister i Mette Frederiksens S-regering.

Luk video