Derfor spiser vi hveder aftenen før store bededag
Selvom det er de færreste danskere, der stadig fejrer store bededag, så holder vi fast i traditionen om de lune hveder.
De møder klokken tre om morgenen og går hjem klokken seks om aftenen.
Der er travlt hos bageren i Bilka Viborg i disse dage. For i aften ved mange af os godt, hvad vi skal have til aftenskaffen: Varme hveder.
Her har de i løbet af i dag bagt i hvert fald 10.000 hveder, og i løbet af hele ugen har der været 35.000 hveder i ovnen.
- Når man går hjem, så tænker man hold nu kæft, det gik bare stærkt. Så føler man virkelig, at man fik noget ud af dagen, fortæller bagermester Steen Pilgaard.
Hos Bilka bager de også fuldkornhveder, men når det kommer til traditioner, så er danskerne ikke klar til at tage sundhedstrenden på sig. Derfor står de gammeldags hveder for 80 procent af årets hvedesalg.
Gammel tradition
Men har du styr på, hvorfor det netop lige er hveder, som du sætter tænderne i hvert år aftenen før store bededag? For det er der nemlig en meget gammel forklaring på.
Store bededag hed i gamle dage ekstraordinær, almindelig bededag, og den blev indført i 1686 af biskoppen Hans Bagger fra Roskilde. I løbet af hans to første år som biskop fik han indført hele tre faste- og bededage, men i dag er der altså kun en tilbage af disse.
Store bededag blev dengang indvarslet allerede aftenen før, hvor kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke. Alle skulle nemlig faste, indtil gudstjenesterne var afsluttet, og i øvrigt måtte ingen arbejde.
Derfor kunne bagerne ikke levere friskbagt brød på bededagen, og de bagte i stedet hvedeknopper aftenen før. Dem kunne folk så spise lune eller varme op dagen efter, og dermed var traditionen skabt.
Traditionen som vi kender den i dag kan ifølge folkekirken.dk dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis ældre.
