Derfor fejrer vi Santa Lucia

Santa Lucia fejres med optog den 13. december i hele landet. Lær mere om den unge martyr, som bar lys på hovedet og prikkede øjnene ud på sig selv.

Santa Lucia fejres med lys og sang landet over. Men hvem var santa Lucia egentlig? Det kan du blive klogere på i artiklen her. Arkivbillede. Foto: Jørgen Kirk / Ritzau Scanpix

I en tid hvor kristendommen blev opfattet som en fjende, svor den kristne Santa Lucia, at hun ville leve i cølibat.

Hun bar maden ned i mørket til de kristne. Det gjorde hun med lys i håret, så hun havde hænderne fri til at bære maden

Erik Ladegaard, Sognepræst, Holstebro

Lær mere om kvinden, der prikkede øjnene ud på sig selv, for at holde sit løfte til gud.

Sognepræst i Holstebro Erik Ladegaard er fascineret af fortællingen om Santa Lucia, der blev født i Italien i 284.

- Det var en tid, hvor man i Romerriget prøvede at nedkæmpe kristendommen med magt, og det endte også med at gå ud over Santa Lucia, forklarer Erik Ladegaard.

Sneg mad ned til kristne i skjul

Santa Lucia var, i modsætning til mange andre i tiden, dybt troende kristen. Hun udviste en høj grad af næstekærlig over for andre kristne.

Blandt andet sneg hun mad ned i katakomber, en slags underjordiske gravpladser, til kristne, der gemte sig.

- Hun bar maden ned i mørket til de kristne. Det gjorde hun med lys i håret, så hun havde hænderne fri til at bære maden, siger Erik Ladegaard.

- Og derfra kommer traditionen med lys i håret ved optog.

Santa Lucia levede altså livet meget farligt. For hvis hun var blevet opdaget i at give mad til skjulte kristne, ville hun blive dømt til døden.

Cølibatløfte til Gud

Senere blev Santa Lucias mor alvorligt syg.

For at hjælpe moren bad hun til Gud og afgav et løfte om at leve i cølibat resten af livet, hvis Gud ville gøre moren rask.

- Lucias mor blev mirakuløst helbredt fra sygdommen, og Lucias tro blev styrket og hun ville derfor gøre alt for at overholde sit løfte.

Og netop dette løfte endte med at tage livet af den kun 20-årige Santa Lucia i år 304.

Erik Ladegaard er sognepræst i Holstebro Foto: TV MIDTVEST arkiv

Prikkede øjnene ud på sig selv

Den næstekærlige Santa Lucia var fra en velhavende familie, der havde valgt en ikke-kristen romer til at være hendes ægtemand.

- Lucia nægtede simpelthen ægteskabet. Det var jo stik imod hendes kristne værdier og cølibatløfte at blive gift med en hedning, siger sognepræst Erik Ladegaard.

Derfor blev Santa Lucia straffet af familien, der sendte hende på bordel, hvor hun nu skulle tjene mænd.

- Så for at gøre sig selv grim, så mændene ikke kunne begære hende, prikkede hun øjnene ud på sig selv, forklarer sognepræsten.

Herefter var Santa Lucia udsat for en voldsom forfølgelse af blandt andet Kejser Diocletian, hvor hun skulle bevise, at hun tilbad kejseren.

Santa Lucia insisterede dog fortsat på sin kristne tro og blev derfor dømt til døden. Derfor blev hun stukket ihjel af en dommer den 13. december år 304.

Kristendommen blev i 312 tilladt i det romerske rige, ni år efter Santa Lucias død, tilladt.

Læs også Luciaoptog fra morgenstunden: Man var nervøs i starten

Lysfest i mørket

Lucia traditionen har udviklet sig massivt gennem tiden. Den har haft en fint liv i Sverige siden 1700-tallet, men kom først til Danmark i 1940’erne, hvor det startede med et Luciaoptog i København i 1944.

Og faktisk er tilknytningen til den Lutherske kirke ikke stor.

- I den lutherske kirke er vi ikke vilde med helgener. For os er det en lysfest, der fejrer næstekærligheden og bringer lys ind i mørket, siger sognepræst Erik Ladegaard.

Men Santa Lucia er værd at huske på, pointerer Erik Ladegaard:

- Hun var en martyr for den kristne tro. Og så endda lige midt i den allerhårdeste tid for kristendommen. Og det er noget, vi skal værdsætte.

Traditionen, der bringer lys i mørket afholdes i øvrigt på årets korteste dag, den 13. december.

Hvis du vil fejre Santa Lucia, har du rig mulighed for det til forskellige arrangementer rundt i landsdelen.

Blandt andet i Holstebro, hvor lysfesten foregår både til lands og til vands.

03:30

I 2016 begyndte flere sogne at holde pinsegudstjenester i det fri. Det var sognepræst Erik Ladegaard i studiet for at snakke om. Se med her. 

Luk video