Derfor er Vestas-aktien på himmelflugt

Ni måneders ordre-tørke er slut, og derfor er Vestas-aktien steget de sidste måneder, siger senioranalytiker.

Vestas_vindmoeller17.jpg

Efter en lang periode med store kursfald er det atter sjovt at være aktionær i vindmøllekoncernen Vestas.

Vestas bliver ofte omtalt som en dansk folkeaktie, og de mange aktionærer kan glæde sig over store kursstigninger.

I november sidste år blev aktien handlet til 24,30 kroner. Siden er det stort set kun gået en vej - opad. Aktien sluttede tirsdag i kurs 117, og selv om det var et fald i forhold til  mandag, ændrer det ikke på tendens.

Forklaringen er først og fremmest flere ordrer.

- Der kommer mange nye ordrer til Vestas efter det, som man godt kan kalde ni måneders ordre-tørke, siger senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

Stemningen er vendt

Han fortæller samtidig, at stemningen ser ud til at være vendt på aktiemarkedet.

- Nu begynder investorerne i højere grad at se på Vestas som et selskab, der kan stå på egne ben og overleve i stedet for at være et selskab, som er truet af lukning

Selv er aktien nu er steget igennem længere tid, er der ifølge Jacob Pedersen stadig god fidus i at investere i selskabet.

- Der er plads til massive stigninger, hvis Vestas kan levere en fornuftig indtjening, en overskudsgrad på fem procent og en fornuftig omsætningsvækst. Så er der plads til flere kursstigninger.

Der er dog stadig langt til kursen fra de gyldne Vestas-tider. For fem år siden kostede aktien 692 kroner.

Senioranalytiker Jacob Pedersen forklarer her, hvorfor det i øjeblikket går så godt for Vestas-aktien:

2:01
Senioranalytiker Jacob Pedersen, Sydbank, om Vestas-aktie