Der er blevet færre ledere og lærere i skolen

På seks år er der sket et markant fald i antallet af ledere i folkeskolen. Antallet af lærere er også faldet. Skolelederformanden er bekymret.

Tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, KRL, viser, at der i perioden fra august 2009 til august 2015, viser, at hver sjette skoleleder i den periode er sparet væk. I procent svarer det til 16,5 procent og i rene tal er der tale om en nedgang på 651 lederstillinger.

Det svarer til, at der i dag er 1/6 færre ledere til et arbejde, der er væsentligt forøget med reformen, nye måder at tilrettelægge arbejdstiden, inklusionsopgaven og nye administrative systemer.

Det viser en ny undersøgelse, Skolelederforeningen har foretaget. Det samme gælder stort set antallet af lærere i folkeskolen, der er faldet med 7.114 stillinger. Det viser en ny DLF-undersøgelse opgjort på basis af den samme KRL-statistik.

- Jeg skal advare kommunerne om yderligere at skære i lederstillingerne. Udviklingen går i den forkerte retning, og det har konsekvenser for folkeskolen, der ikke får det kvalitetsløft, der ønskes, siger skolelederformanden.

Bekymrende udvikling

Faldet skyldes primært nedlæggelser og sammenlægninger som følge af ændrede skolestrukturer med sammenlægninger af klasser mv. Samtidig med det faldende antal færre ledere og lærere er elevtallet dog i den seksårige periode 2009-15 faldet med ca. 4 procent.

- Det er bekymrende, at så mange skolelederstillinger er forsvundet, siger Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal. Han peger på, at skoleledernes belastning og arbejdstid er steget meget, og at der ikke er ledelseskraft og bemanding nok til at, at reformen bringes gennem med succes.

Claus Hjortdal er bekymret for flere besparelser med en finanslov 2016 på vej og et omprioriteringsbidrag på 7,5 mia. kroner frem mod 2019, der vil betyde endnu flere stillingsnedlæggelser i folkeskolen.

- Jeg skal advare kommunerne om yderligere at skære i lederstillingerne. Udviklingen går i den forkerte retning, og det har konsekvenser for folkeskolen, der ikke får det kvalitetsløft, der ønskes, siger skolelederformanden.