Denne mand løber kunst

Kunst kan være mange ting - abstrakt eller håndgribeligt. En ny trend viser nu, at kunst også kan være streger tegnet mellem koordinator på et kort.

1:32

Ole Kristensen kigger på et kort, vender og drejer det, indtil der dukker figurer frem på luftfotoet over byens huse, stier og skove.

 

I aftes sad han så og kiggede på øvelsesterrænet ved Holstebro Kaserne.

- Så begyndte jeg at tegne og skitsere oveni de her kampvognsspor, og så var den der bare lige pludselig, lyder det fra kunstneren.

 

Det, der dukkede op mellem koordinaterne på luftfotoet, var et hjerte. En figur som Ole Kristensen i dag satte sig for at løbe. En rask lille formiddagstur på 8,5 kilometer.

-  Det er jo kendt terræn, jeg løber på, så det er ikke vanskeligt eller noget.

 

Ole Kristensen er professionel kortkigger, men selvom han er professionel, så er hans store hjælper et løbeur med indbygget GPS, som han forbinder til sin computer og dermed kan se sin rute på.

 

Til spørgsmålet om, hvorvidt han nogle gange løber forkert er svaret.

- Jo da, men så løber jeg tilbage igen, og så må den få et hak på ruten, For jeg må ikke rette i de data, jeg får med, understreger den kunstneriske sportsmand.

 

Erfarne fødder

Han er ikke helt uerfaren inden for den aktive kunstform. Den første figur han løb var sit eget navn på 24 kilometer.Siden hen har han løbet tolv forskellige figurer deriblandt en elefant, en ørn, og en hest.

 

Ole Kristensen har løbet 18.000 kilometer de seneste ti år.Et af de personlige mål var at løbe alle stier og veje i Holstebro. Det blev kort og godt til 1000 kilometer på 100 dage.

 

Se mere 

Animationen af elefanten og de 11 andre dyr ligger på Ole Kristensens egen facebook-profil.

Trackeren kan også sættes til at tegne simultant så folk kan sidde og følge med i værjkets tilblien på nettet.