Et år med motorvej: Den har ændret landsdelen for altid

De fleste, der har kørt på ringvejen ved Holstebro, kan måske huske det. Lange køer af biler og tunge lastbiler både morgen og aften. Et syn, som nu er sjældent. For her et år efter, at Holstebromotorvejen åbnede, kører der 6000 færre biler om dagen på ringvejen i Holstebro. 

De kører nu i stedet på de 39 kilometer motorvej, som forbinder det nordvestjyske med resten af motorvejsnettet mod syd. En trafikal livsåre, der allerede har haft markant indvirkning på alt fra mennesker og miljø til erhvervsliv og måden, vi kommer frem på i det midt- og vestjyske.

- Vi kan se, at der er mange flere, end vi egentlig regnede med, som har taget motorvejen til sig. Det er selvfølgelig noget, vi er meget glade for, men det er også noget, vi tager med os i fremtidige beregninger for, hvor der skal planlægges motorvej, siger Ivar Sande, der er afdelingsleder ved Vejdirektoratet, og som i dag har det daglige ansvar for Holstebromotorvejen. 

Naturen tager motorvejen til sig

Ved Savstrup Å ved Tvis er biolog ved Holstebro Kommune Mads Nedergaard i gang med at undersøge, hvordan naturen har det efter et år med en meget påtrængende motorvej. 

- Det ser rigtig fornuftigt ud. Vi kan se, at den bæverfamilie, der blandt andet bor her ved broen, stadig er meget aktive. Men det er klart, at vi skal flere år ud i fremtiden, før vi rigtig kan se, hvad motorvejen har betydet for naturen, siger Mads Nedergaard, der til daglig er biolog i Holstebro Kommune. 

Biologen har været i tæt samarbejde med dem, som byggede motorvejen, da det stod på. Og han er imponeret over forsigtigheden i arbejdet. 

- Det er næsten det mest vilde, at de var så gode til at bygge den her bro inden for et meget lille område, som vi havde afgrænset til deres store maskiner. Det betyder meget for genopretningen af den følsomme natur herude, siger Mads Nedergaard. 

En lang rejse med omkostninger 

Det var helt tilbage i 2013, at arbejdet gik i gang med motorvejen. I 2015 og 2016 tog den for alvor form. 
Og så endeligt 29. september 2018 blev alle 39 kilometer asfalt indviet ved en kæmpe vejfest i det nordlige Holstebro. 

Der var mange glade ansigter dengang, men inden motionsløb og musik på motorvejen var der også dem, som betalte en høj pris for det hele. 

Ulla og Leo Vestergaard var nogle af dem, som blev ekspropieret, da motorvejens linje var lagt. 

- Jeg kan huske, at uvisheden var det værste. Det var virkelig ikke særlig sjovt, fortæller Leo Hald Vestergaard. 

I dag er han og konen Ulla kommet videre. Faktisk bare et stykke længere nede af landevejen, hvor de købte naboejendommen, efter de måtte forlade fødegården. 

- Vi er kommet videre. Og vi føler os jo faktisk heldige, selvom vi var uheldige. Det gælder om at se fremad. Det kan ikke nytte noget at bære nag, det har vi sagt til hinanden, at vi aldrig vil, siger Leo Hald Vestergaard. 

Der er dog et enkelt skår i glæden. Den gamle gård står nemlig stadig. Ikke som Ulla og Leo forlod den, men i en faldefærdig og nedværdigende stand. 

- Det er så skammeligt. Jeg forstår ikke, at den som den eneste bygning skal have lov at blive stående. Vi lever med det, men jeg synes, det er grimt og forkert. Her burde kommunen lave et lille grønt område i stedet for, siger Leo Hald Vestergaard.  

Motorvejen går begge veje 

Hos Mejeri Virksomheden Arla i Holstebro ruller hvert år godt 15.000 lastbiler ind og ud med varer. Det har gjort en verden til forskel, at motorvejen nu næsten er lige ved døren.  

- Det er faktisk svært at beskrive, hvor fantastisk den her motorvej har været for os. Det betyder enormt meget for sikkerheden, og for den tid vi bruger på at fragte varer ud til hele Europa, ja faktisk hele verden, siger Jørgen Greve, der er mejerichef ved Dairy Arla Foods i Holstebro. 

Tid er som bekendt penge, og i følge mejerichefen sparer mejeriets mange chauffører hver dag godt en time på grund af Holstebromotorvejen. 

- Vi slipper for at skulle køre på ringvejen og forstyrre. Vi har ikke nogen tal på, hvor meget vi sparer i kroner og ører, men det er ikke småpenge, siger Jørgen Greve.

Det er dog ikke alle, som er lige lykkelige over motorvejen. I Holstebro gågade kan de godt mærke, at motorvejen også kan bruges til at køre andre steder hen og handle. 

- Vi så jo faktisk helst, at det var en en-vejs motorvej, med retning hen til os. Men vi må nok erkende, at vi har lidt færrer kunder efter den er kommet til, siger indehaver af Thiele og formand for Handelsstandsforeningen i Holstebro, Michael Ulsted.

En fremtid med motorvej 

Alle data tyder på, at trafikken kun vil stige på motorvejen i de kommende år. Og det bringer nye muligheder med sig. 

Lidt udenfor Holstebro midtby, på en bar mark, tager maskiner det første spadestik til et nyt erhvervseventyr foranlediget af motorvejen. Og her er drømmene store, ikke mindst hos byens borgmester. 

- De seneste tre-fire måneder er der virkelig mange, som har henvendt sig om erhvervsgrunde ved motorvejen. Vi står også over for en stor byfornyelse, og her er det et meget vigtigt argument med tilgængeligheden, som motorvejen har ført med sig, overfor fonde og andre investorer, siger H.C. Østerby, socialdemokrat og borgmester i Holstebro Kommune. 

Motorvej med hul i 

For nordøst og vest om Herning er der godt syv kilometer et-sporet motortrafikvej - og dermed hul i et motorvejsnet, der ellers strækker sig langt ned i Sydeuropa.

Et hul som den tidligere regering og Dansk Folkeparti havde afsat penge til i 2023. 
Men med den nye socialdemokratiske regering er den plan kørt ud på et sidespor. Meldingen herfra er indtil videre, at regeringen vil gå efter brede aftaler om infrastrukturen. 

Sådanne diskussioner kan først komme på tale til næste år - og her er det stadig usikkert, om motorvejs-hullerne overhovedet bliver nævnt. 

Så dermed er det sidste kapitel altså endnu ikke skrevet i historien om Holstebromotorvejen.