Den halte røver anholdt

Politier mener, de har fanget gerningsmanden til røveriet mod Jyske Bank i Ulfborg i marts

Her i formiddag bliver en 54-årig mand fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Holstebro.

Manden er sigtet for røveriet mod Jyske Bank i Ulfborg den 24. marts 2011.

Læs om røveriet her

Haltende mand på overvågningsbilleder

Politiet efterlyste dengang en haltende røver, og efterforskningen har nu ledt til anholdelse af en 54-årig mand i Esbjerg. Han blev anholdt i går kl. 11.40.

Se overvågningen fra banken her

Ifølge Gert Østergaard, leder af efterforskningen ved Midt- og Vestjyllands Politi, så mener politiet,  de nu har fat i gerningsmanden til røveriet i Ulfborg den 24. marts.