Dement kvinde fundet i god behold

90-årige Anne Marie Benjaminsen fundet i god behold.

Anne Marie Benjaminsen
Foto: Privatfoto

Den 90-årige demente Anne Marie Benjaminsen er fundet i god behold. Det oplyser midt- og vestjyllands politi. Efter en større eftersøgning i Ringkøbing blev den demente kvinde fundet på en adresse, hvor hun tidligere har boet.

Politiet bad offentligheden om hjælp til at finde 90-årige Anne Marie Benjaminsen, der har været forsvundet fra Ringkøbing Plejehjem på Bellivej 19 siden 17:20 fredag eftermiddag.