TV MIDTVEST

Delte meninger blandt ulvens naboer

For en uge siden blev otte ulveunger spottet på en mark ved Ulfborg. Arkivfoto. Foto: Arkiv

Et flertal af de politiske partier går ind for en eller anden form for ulveregulering. Blandt borgerne er stemningen dog mere loren.

Ulfborg er den by, der ligger tættest på det område, hvor et kuld ulvehvalpe for en uge siden blev fanget på video.

TV MIDTVEST har spurgt nogle af de folk, der i dag var byen, om det gør dem utrygge at være tæt på ulvene.

- Jeg tænker ikke over det. Hvis jeg har lyst til at gå ud i skoven, så gør jeg det. Jeg tror ikke, at de gør os noget, lød det fra Else Marie Kristensen, der kommer fra Thorsminde. 

00:46

Henrik Sahlholdt fik otte ulvehvalpe på kornet med sit videokamera. Photo: Henrik Sahlholdt

Luk video

Lis Gabelgård, der til dagligt bor i UIfborg, er dog knapt så glad de nytilkomne ulveunger: 

- Hvorfor ikke lade nogle af jægerne skyde dem, hvis de ser dem? Det skal ikke være vildt og uhæmmet. Men jeg synes nok, at de skal holdes ned. Jeg synes, det er utrygt, forklarer hun.

Blandt de politiske partier på Christiansborg er der nu flertal for, at ulvebestanden reguleres. Det viser en ny rundspørge foretaget af TV MIDTVEST.

Stor debat på de sociale medier 

På Facebook er der ligeledes delte meninger om, hvorvidt ulven er en kærkommen gæst, eller man bør regulere i bestanden.

- Selvfølgeligt skal det være tilladt at regulere en ulvebestand. Ligesom det er tilladt med alt andet vildt. Men rovdrift er ikke OK. 

Sådan skriver Jesper Kobberup Andersen til TV MIDTVEST's facebookopslag, mens flere andre mener, at man bør holde ulvebestanden nede med det samme. 

- Selvfølgelig skal de reguleres. Men så allerhelst at de slet ikke fik lov at være her i DK, lyder det fra Henning Juhl Christensen. 

I skrivende stund har 317 kommenteret opslaget. Du kan selv deltage i debatten her:

Tip os Har du et godt tip?