Dele af Viborg uden varme

Kulden har lagt sig over Danmark - men i Viborg har de det lidt koldere.

092212_fjernvarme001.jpg

En fejl på et varmerør omkring Houlkjærvej i Viborg betyder, at dele af Viborg er uden varme. Det drejer sig om to gange seks meter rørledning der skal udskiftes.

- Vi blev nødt til at udbedre skaden i dag, så den ikke bliver værre over julen. Vi ved godt, at det ikke er den bedste dag, siger Henry Juul Nielsen, direktør for Viborg Fjernvarme.

Arbejdet begyndte klokken 10 i morges, og Viborg Fjernvarme regner med, at skaden er udbedret i løbet af tre til fire timer.

De forbrugere der er uden varme er husstande vest for Houlkjærvej og ned til Nørresø. Og Randersvej til og med Kildebakken.

Hør interview med driftsassistent i Viborg Fjernvarme, Børge Knudsen