Fra kontant til kort: - Dejligt mine ansatte kan være trygge på jobbet om aftenen

Antallet af røverier mod butikker er mere end halveret i Midt- og Vestjylland på 10 år. Årsagerne er blandt andet færre kontanter og hårdere straf.

Der er blevet markant længere mellem røverierne på de midt- og vestjyske butikker.
Der er blevet markant længere mellem røverierne på de midt- og vestjyske butikker.
Foto: Karsten Mogensen

Udbyttet for en potentiel røver er blevet markant mindre i de fleste butikker. Dankort, Mobile Pay og andre elektroniske betalingsformer har gjort flowet af kontanter mindre i de fleste butikker. 

Derudover har langt de fleste dagligvarebutikker indført skærpede sikkerhedsregler for medarbejderne i ydertidspunkterne af arbejdesdagen. Et eksempel på det er hos SuperBrugsen i Karup. Det fortæller brugsuddeler Nicolai Groth. 

- Når vi går ud med affald, når vi går ud af dørerne og når vi arbejder ude bagved. De situationer tænker vi meget over, så vi ikke står alene i en situation, hvor der pludselig kan komme en ubuden gæst ind, fortæller Nicolai Groth. 

SuperBrugsen i Karup fik især fokus på arbejdsgangene efter man i 2017 var udsat for et røveri.

Hårde straffe en del af forklaringen

Der er også en anden årsag til, hvorfor antallet af røverier på et enkelt årti er blevet reduceret med mere end halvtreds procent. Det forklarer chefpolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi Claus Hilfborg. 

- Straffen for et røveri med et lille udbytte er blevet meget hård. Tidslåsesystemer og øget overvågning har gjort risikoen for at blive fanget større. Intet logik animerer til at begå et røveri længere, forklarer Claus Hilfborg. 

- Det er glædeligt, at man kan vise sine medarbejdere, at der ikke er noget at være bange for bare fordi man er sent på arbejde, lyder reaktionen fra Nicolai Groth. 

1:58
De seneste ti år er antallet af røverier i forretninger og på tankstationer mere end halveret.