Ud i naturen: De unge lokkes med bue og pil, kano og klatring i Viborg

Alt for mange unge falder fra i foreningsidrætten, når de rammer teenagealderen. Det vil Viborg Kommune med et nyt initiativ ændre på.

De unge blev testet i lidt af hvert, da de fredag dyrkede outdoor idræt. Foto: Morten Fyrstenborg, TV MIDTVEST

Det er nedslående. 

Hvert eneste år. 

Kurven der viser, at mens børn har en høj grad af tilknytning til idrætsforeningerne, så falder de fra, når de bliver til unge mennesker. Sådan har det været i årevis, ingen har formået at knække kurven. 

Mange af dem er allerede udenfor, men det at gøre noget sammen, det er vigtigt.

Tinna Ølholm Jørgensen, Projektleder i DGI Østjylland. 

- Jeg har gået til fodbold, svømning og flere andre ting. Men nu går jeg ikke til noget, det passer ikke rigtig med tiderne, fortæller Sofie Lindhardt fra 8.klasse på Vestre Skole.

I Viborg gør de et forsøg på at løse den gordiske knude. 320 af kommunens elever i 8.klasse fik fredag mulighed for at prøve forskellige slags udendørs idræt. Idræt på en måde, de fleste ikke har prøvet før. 

En form for krig med bue og pil, det var en af de udfordringer eleverne blev kastet ud i. En anden er kano, en tredje er af klatre på klipper. I alt 13 foreninger med outdoor aktiviteter var gået sammen. Målet var klart. 

- Vi vil gerne vise de unge, at de kan dyrke noget andet. Mange af dem er allerede udenfor, men det at gøre noget sammen, det er vigtigt, forklarer Tinna Ølholm Jørgensen, Projektleder i DGI Midtjylland. 

En af de helt store fordele ved outdoor aktiviteter er, hvis man spørger arrangøren af dagens begivenhed, at naturen altid er åben. Her er aldrig andre, der har booket hallen eller noget, der er gået i stykker. 

02:02

Se hele indslaget, hvor de unge tester outdoor-aktiviteter i Viborg. 

Luk video