Familie pynter op til halloween i en uge: - De synes, vi er skøre

Halloween fylder i hele familien Christensens hus i Snejbjerg, og sådan vil det blive ved med at være.

Hos familien Christensen i Snejbjerg bliver der gjort meget ud af halloween. Foto: Simon Hyllested, TV MIDTVEST

Selvom der er 10 dage til, at det er halloween, er både hus og have fyldt med halloweenpynt hos familien Christensen i Snejbjerg. 

Læs også Amerikansk halloween-spøg: Synåle og metal fundet i slik

- Vennerne siger, at vi er skøre, siger Mads Damsgaard Christensen, der lillebror i huset.

- Det er det, vi hører til hverdag, siger storesøster Freja.

Familien har nemlig valgt at bruge efterårsferien til at lave masser af pynt til huset.

- Man kan jo vælge at tage i Legoland eller Djurs Sommerland, men vi vil gerne bruge tiden herhjemme, siger mor Malene Damsgaard. 

Man keder sig aldrig

Og den beslutning er populær blandt børnene. 

- Der er ikke noget tidspunkt, hvor vi ikke har vidst, hvad vi skulle lave, siger Mads Damsgaard Christensen.

Læs også Halloween-prank: ’Chili Klaus’ undskylder overfor 11-årige

- Hvis man får en ide, så kan man bare sætte sig ned og lave den, og så må man se, hvor godt det bliver, siger Freja Damsgaard Christensen. 

Naboerne - både voksne som børn - erkender, at de nok er lidt kedelige i forhold til rædselselskerne i nabohuset.

Og selvom mor Marlene ikke regner med, at pynteorgiet skal udvikle sig yderligere, så har hendes mand en anden forestilling. 

- Jeg er fuldstændig overbevist om, at hun ikke har en plan. Men jeg er også overbevist om, at det ikke stopper her. Det eskalerer altid, siger Mark Christensen.

02:11

Famillien Damgaard Christensen fra Snejbjerg går lidt mere op i Halloween end gennemsnittet.

Luk video