De små kommuner skrumper

En ny opgørelse af befolkningstilvæksten viser, at de små kommuner bliver mindre, imens de store bliver større.

Hver gang der er gået 57 timer, er der en borger mindre i Lemvig Kommune. Sådan tegner de dystre fremtidsudsigter hvad angår befolkningstilvæksten i limfjordskommunen. De næste ti år vil kommunen skrumpe med 1.534 borgere. Det placerer kommunen på en 4. sidste plads på listen over danske kommuners befolkningstilvækst.

Mandag udgav Danmarks Statistik en befolkningsfremskrivning, der viser, at de mindste kommuner i landsdelen over de næste årtier bliver mindre og mindre. Listen over midt- og vestjyske kommuner, der skrumper tæller foruden Lemvig også Struer, Thisted, Morsø, Skive og Ringkøbing-Skjern kommuner.

De største bliver større

Imens de mindste kommuner i følge fremskrivningen vil skrumpe, vil de største kommuner til gengæld blive større. Herning, Viborg, Silkeborg kommuner får alle sammen flere borgere over de næste årtier. Viborg vil frem til 2040 øge befolkningstallet med 7%. Herning vil øge med 5% imens Holstebro øger indbyggertallet med 2% frem til 2040.

Se her befolkningsfremskrivningen for din egen kommune:

KommuneÅr 2013År 2023År 2033År 2040
Favrskov  47156  48039  50187  51657
Silkeborg  89346  92330  96104  98536
Herning  86595  88305  90276  91169
Holstebro  57254  57467  57993  58155
Ikast-Brande  40468  40991  41932  42323
Viborg  94333  96935  99459  100645
Lemvig  21223  19689  19025  18720
Ringkøbing-Skjern  57529  55134  54355  54073
Skive  47291  45617  45009  44537
Struer  21846  20379  19742  19409
Morsø  21189  19719  19108  18702
Thisted  44494  42765  42097  41510