De mest populære turistattraktioner

Danmarks 50 mest populære turistattraktioner ligger hovedsageligt uden for landsdelen. Men Jesperhus Blomsterpark og Jyllands Park Zoo gør det godt.

090713_jesperhus_0.jpg

Midt- og Vestjyllands turistattraktioner er ikke ligefrem de mest besøgte i landet. Men nogle af dem hev da en del turister til sig sidste år. Jesperhus Blomsterpark ligger nummer 28 på listen over de 50 mest populære turistattraktioner, som VisitDenmark har lavet. 233.000 gæster besøgte blomsterparken på Mors i 2012.  

Også Jyllands Park Zoo i Havnstrup fik besøg af en del turister, 155.000 personer besøgte den vestjyske dyrepark sidste år. De gav en 38. plads på VisitDenmarks liste.

De mest populære

De mere nordlige attraktioner som Faarup Sommerland og Aalborg Zoo klarer sig også rigtig godt på listen. De tre mest besøgte turistattraktioner i Vestjylland, når man ser bort fra top 50, er Jyllands Park Zoo i Haunstrup, Hjerl Hedes Frilandsmuseum ved Vinderup og Jyllandsakvariet i Thyborøn.

Størstedelen af turistattraktionerne på listen ligger i hovedstadsområdet, som Tivoli der ligger nummer et med fire millioner gæster. Derudover har Østjylland og Nordjylland en stor del af de populære attraktioner.

Eksternt link: Se Attraktionslisten 2012