De har lige slået verdensrekorden, men de ser allerede fremad

Bjørn Bitsch og Ashli Williamson har ikke tid til at sidde stille, efter de sent i nat kom hjem fra VM i Portugal.

Gangen ligner kaos, når fem kufferter skal pakkes ud og pakkes igen. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

De er lige kommet hjem igen, men allerede nu er de i fuld gang med at pakke kufferterne endnu en gang.

Læs også Lokalt par skrev historie med syvende VM-guld

I dag kom danserne Bjørn Bitsch og Ashli Williamson hjem til Karup, efter de i weekenden vandt VM-guld og dermed slog en verdensrekord, fordi de nu kan kalde sig det mest vindende par i sportsdansens historie.

Men der er ikke tid til at holde en pause og fejre sejren. Lige om hjørnet venter VM i standarddans i Moskva.

- Der skal trænes døgnet rundt, og det er også derfor, at vi er på vej på træningslejr, for vi er fuldt fokuserede igen, siger Bjørn Bitsch.

Parret viser her stolte deres medaljer frem. Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Stor sejr

Hjemme hos parret er der efterhånden medaljer nok at vise frem, og de to medaljer fra VM i 10-dans i Portugal er nu tilføjet til samlingen.

- Det er slet ikke gået op for mig. Slet ikke. Det er fantastisk, jubler Ashli Williamson.

Læs også Danser bliver kroejer: Får 2300 elefanter med i købet

Det er ellers ikke noget nyt for parret at slå rekorder. Så sent som sidste år fik de verdensrekorden som de dansere, der havde fået flest VM-medaljer på ét år. I alt fire blev det til.

Men selvom det nu er blevet til hele to verdensrekorder, så har de ikke tænkt sig at stoppe her.

- Så længe vi bliver ved med at udvikle os, og så længe vi bliver ved med at synes, at det er sjovt at træne, og vi bliver bedre, så bliver vi ved, siger Ashli Williamson.

03:06

Lær mere om parret her.

Luk video