De første plakater pilles ned

Samme øjeblik valglokalerne lukkede, rykkede socialdemokraternes plakatfolk ud

Socialdemokraterne i Struer er hurtige folk. Straks valglokalerne lukkede, begyndte partiets hjælpere at pille valgplakater ned. Målet er, at alle S-plakaterne skal være nede, når folk vågner i morgen tidlig.

- Folk er allerede trætte af at se på dem, konstaterer Henriette Pedersen, der tog plakater ned i området ved Safari Caravan.

Socialdemokraterne har cirka 500 valgplakater i Struer og omegn.