De får landsbyens første homovielse

Annicha og Siff er netop blevet gift – som det første homoseksuelle par i Troldhede Kirke sydvest for Herning.

11:11

Her kan du se hele programmet om det lesbiske par fra Troldhede. Video: Hans Vittarp TV MIDTVEST

De mødtes tilfældigt på Rådhuspladsen i København for to år siden, og dér slog det bare klik. Nu skal Annicha Darling Guldberg og Siff Eskildsen fra programmet "Familiekabalen" giftes med hinanden. Det skal foregå i Troldhede Kirke, og det er stationsbyens første homobryllup.

Jeg skal giftes med Siff, fordi hun er den brik, der skal til i mit puslespil, for at det går op.

Annicha Darling Guldberg

- Jeg skal giftes med Siff, fordi hun er den brik, der skal til i mit puslespil, for at det går op, siger Annicha Darling Guldberg fra Troldhede. 

Parret bor netop i Troldhede, og de ville egentlig gerne have givet deres ja foran byens lokale sognepræst, men han ønskede ikke at vie de to kvinder, da det er imod hans overbevisning. Derfor har de været nødt til at finde en anden præst, som ville.

09:31

Her kan du se afsnittet af "Familiekabalen", hvor vi besøger det lesbiske par i Troldhede.

Luk video

Guds kærlighed er større end vores forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hans velsignelse rækker også til to af samme køn.

Irene Lindegaard, Sognepræst i Mejdal

- Jeg sagde ja, fordi jeg blev spurgt, og fordi jeg havde mulighed for det i min kalender. Og jeg gør det, fordi jeg ikke har noget imod at vie et par af samme køn. Jeg tror, guds kærlighed er større end vores forestillinger om, hvad der er rigtigt og forkert. Hans velsignelse rækker også til to af samme køn, siger Irene Lindegaard, der er Sognepræst i Mejdal ved Holstebro.

Selvom det har været nødvendigt at finde en præst i en anden by, så synes parret på ingen måde, det er svært at være homoseksuel langt væk fra storbyen.

- Jeg har hørt om mange, som har haft voldsomme problemer med at være homoseksuelle og bo i små samfund, men det er ikke sådan, det er her, siger Annicha. 

Læs også Nægtede homovielser og tabte borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern