De bedste bueskytter samlet i Kjellerup

De bedste bueskytter samlet i Kjellerup

Hele den danske topelite indenfor bueskydning er i weekenden samlet til stævne i Kjellerup.

Den danske bueskyde-elite er i weekenden samlet til et stort stævne i Kjellerup. Bueskydning er det seneste år blevet mere populært, og klubberne rundt i landet hverver hele tiden nye medlemmer. 

- Det er fordi, vi havde et verdensmesterskab, og så har vi en masse med, som er buejægere, som også er kommet ind i klubberne, fordi der foregår noget socialt, siger Erik Laursen, der er baneansvarlig ved stævnet. 

En af deltagerne er Stefan Hansen fra Nykøbing Falster, der er verdensmester i Compound-bueskydning. 

- Jeg skal til verdensmesterskaberne for indendørs om to uger, så at have et stort stævne i Danmark, der er jo perfekt som forberedelse til det helt store stævne i Tyrkiet, siger Stefan Hansen. 

Det er Silkeborg IF Bueskydning og Aarhus Bueskyttelaug, der står bag arrangementet.