Datters kræftsygdom blev startskud til succesvirksomhed

For ni år siden fik Flemming Dahls femårige datter Amalie konstateret leukæmi. Det blev startskuddet til en stor virksomhedssucces.

09:11

Ideen til Bodahl Møbler blev født på sygehuset, hvor grundlæggeren sad ved datterens sygeseng

For ni år siden blev alle forældres værste mareridt til virkelighed for familien Dahl i Holstebro. Deres femårige datter Amalie fik konstateret leukæmi, og der var udsigt til mindst halvandet års behandling på Universitetshospitalet i Ålborg.

På en eller anden mærkelig måde, troede de på mig og sagde ja.

Flemming Boye Dahl, ejer, Bodahl Møbler

Hendes far, Flemming Boye Dahl, traf en hurtigt og for ham helt selvfølgelig beslutning. Han ville være hos sin datter og valgte at slukke og lukke sit handelsagentur af møbler i Tyskland og rejse hjem til sin familie i Danmark.

Den beslutning kostede 80 procent af hans indtægt, og det passede ikke særligt godt sammen med, at familien også lige var flyttet ind i et nyt hus. På sygehuset fik han så det, der kunne forekomme som en vanvittighed idé. Han ville startede sin egen møbelvirksomhed og gik i banken og spurgte, om de ville låne ham en hulens masse penge uden sikkerhed.

- På en eller anden mærkelig måde, troede de på mig og sagde ja. Og så gik jeg i gang med at lave min første møbelkollektion i min egen virksomhed Bodahl Møbler, fortæller Flemming Boye Dahl.

Allerede efter et halvt år var de første 30 spisestuer på vej ud i butikkerne primært i Tyskland.

Kæmpe eksportsucces

Heldigvis er min datter sund og rask i dag, og det er virksomheden også.

Flemming Boye Dahl, ejer, Bodahl Møbler

Lige siden er det kun gået en vej opad. Hjemmekontoret er vokset til en succesrig gazelle-virksomhed med 18 medarbejdere på domicilet i Holstebro og 15 handelsagenter i Europa og USA. 

Bodahl designer og sælger møbler med et industrielt look. Materialerne er træ, jern og stål, og den foretrukne træsort er den såkaldte frynse-eg, der især vokser i Mellemeuropa. Møblerne bliver produceret på fabrikker i Rumænien og fragtes herefter til lageret i Holstebro, der er på størrelse med seks håndboldbaner.

98 procent af produktionen går til eksport, og i dag kan man købe Bodahl møbler i 700 butikker fordelt på 15 lande. 

- Jeg tror en af grundene til succesen er, at vi har været heldige og dygtige til at ramme en trend med kombinationen af rustikt træ og metal, understreger Flemming Boy Dahl og tilføjer:

- Heldigvis er min datter sund og rask i dag, og det er virksomheden også. Det er gået rigtigt godt med begge dele.

09:11

Ideen til Bodahl Møbler blev født på sygehuset, hvor grundlæggeren sad ved datterens sygeseng.

Luk video