Danske mælkebønder kan se frem til eksporteventyr

Danske mælkebønder kan se frem til eksporteventyr

EU's ophævelse af mælkekvoter samt stor kinesisk efterspørgsel betyder gode tider for danske landmænd.

Der er lyse tider på vej for de danske mælkebønder. Voldsom efterspørgsel i Kina er hovedårsagen til, at den danske mælkepris er steget eksplosivt.

Arlas kilopriser er eksempelvis nået helt op på 3,40 kroner for mælk fra konventionelle brug og 3,95 kroner for økologisk mælk, skriver Politiken tirsdag. Om et år ophører EU's mælkekvoter, og så kan et potentielt eksporteventyr begynde for de danske landmænd.

- Efter alt, hvad vi hidtil har set af statistikker og prognoser, ser det ud til, at efterspørgslen efter mælk vil stige hurtigere end produktionen, siger gårdejer Steen Nørgaard Madsen, der er formand for Mejeriforeningen, til Politiken.

EU vurderer, at den danske mælkeproduktion i de kommende år vil stige 12,5 procent. Men det "er lavt sat", hvis mælkeprisen holder sig oppe, mener mælkeproducenternes formand, Kjartan Poulsen.

- Forudsætningen er selvfølgelig, at vi kan låne til udvidelser, og at vi kan skaffe de nødvendige miljøtilladelser. Men der er interesse for at udvide, siger han til Politiken.

Nordeuropas største mejeri, Arla, er klar til den øgede produktion. Mejeriet satser på at skulle behandle en milliard kilo mælk mere om året end under kvotesystemet.

- Vi har udvidet eller er ved at udvide vores anlæg, og vi forventer at kunne øge vores eksport markant, siger Jais Valeur, koncerndirektør med ansvar for Arlas globale produktion, til Politiken. Arla har især øjnene rettet mod Kina, hvor en stigende efterspørgsel det seneste års tid har vendt op og ned på markedet.

- Middelklassen vokser kraftigt i mange lande i Asien og andre dele af verden, og mælk og mejeriprodukter er ofte noget af det første, man føjer til sin tilværelse.

- Det skaber en kraftigt stigende efterspørgsel, som verdens samlede produktion har svært ved at tilfredsstille. Den vækst vil vi gerne være en del af, siger Jais Valeur. Næsten 2000 mælkeproducenter har taget glæderne på forskud og overskred sidste år kvoterne med tilsammen 101,5 millioner kilo mælk.

De må derfor senere på foråret betale en rekordbøde på 211 millioner kroner til EU. Men det afholder ikke landmændene fra at fortsatte overmalkningen, og ifølge chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, kan det sidste kvoteår ende med en "superafgift på 300-400 millioner kroner".

/Ritzau/