Danske havne skal i top

Torsk, Sild og andre fisk skal sejles til dansk havn, når europæiske fiskere har fanget dem.

Det er målet for de danske fiskerihavne, der mandag fremlagde en ambitiøs strategiplan frem til år 2013.

En ny rapport viser, hvordan udviklingen har været i perioden 2000-2007, og den dokumenterer, at der er investeret over 800 millioner kroner i havnene i den periode. Det har gjort at de danske fiskerihavne er moderne og har gode priser.

Derfor tror næstformanden i Danske Havne, at de europæiske fiskere kommer.

- Vestkyst havnene ligger strategisk placeret ud til nordsøen, og med de faciliteter vi har, der tror vi, at det også vil være attraktivt for udenlandske fiskere, at anlægge dansk havn, siger Iver Enevoldsen.

De danske havne er blevet moderne med hjælp fra 200 EU-projekter, der ialt har givet 381 millioner.