Dansk Flygtningehjælp mangler flere hundrede indsamlere

Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

Dansk Flygtningehjælp mangler flere hundrede indsamlere

Alene i Midt- og Vestjylland mangler Dansk Flygtningehjælp 400 indsamlere.

Dansk Flygtningehjælp samler i dag ind i hele landet. Men de har også selv et nødråb. For på trods af at antallet af flygtninge i verden er rekordhøjt, så er danskernes lyst til at samle penge ind det ikke. 

Alene her i Midt- og Vestjylland mangler Dansk Flygtningehjælp 400 indsamlere for at kunne dække alle 2000 ruter i landsdelen.

- Det er sådan set rigtig synd, fordi behovet i år er større, end det var sidste år. Der er flere flygtninge i år, der er flere, der er omkommet på vej over middelhavet, siger Stig Glent-Madsen, formand for Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat er der lige nu 65 millioner mennesker på flugt i verden. Det er 5 millioner flere end sidste år og rekordmange i organisationens historie.

- Lige nu er medierne meget optaget af det amerikanske valg for at tage noget, der slet ikke har noget med det at gøre og så fylder flygtningesituationen ikke så meget selv om situationen i Aleppo i Syrien, i Mosul i Irak er fuldstændig katastrofal lige i øjeblikket, Stig Glent-Madsen.

Bjerringbro er et af de steder, der i dag mangler indsamlere. Her får langt fra alle huse besøg, for næsten halvdelen af ruterne mangler at blive besat.

- Vi får ikke fuld dækket i hvert fald. Det kan vi roligt sige. Men alle er velkomne, og de kan stadig nå det, siger Karin Bligaard, indsamlingskoordinator hos Dansk Flygtningehjælp i Bjerringbro.

Sidste år lykkedes det Dansk Flygtningehjælp at samle 20 millioner kroner ind.

02:00

Dansk Flygtningehjælper samler søndag ind i hele landet. Men alene i Midt- og Vestjylland mangler de 400 indsamlere.

Luk video