Danny slår hårdt, men han er aldrig alene

I dag skal han forsvare titlen som Danmarksmester, og med sig har han en ganske særlig opbakning.

Danny Jensen skal senere i dag forsvare sin titel som dansk mester. Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Han er egentligt uddannet tømrer, men det er ikke det, han bruger sin tid på.

Læs også Kæmpe oplevelse: Skoleelev stod side om side med politikerne

I en alder af 23 er Danny Jensen fra Nordsallings Bokseklub indenfor det seneste år blevet jysk, dansk og nordisk mester i letvægtsklassen.

- Så kan man sige, at alt det hårde arbejde har været det hele værd, siger han.

Men selvom han slår til, så er han ikke alene. Hans far er nemlig hans største støtte og træner, og han er selvfølgelig også med, når Danny Jensen senere i dag skal forsvare sin titel som dansk mester.

Far og søn

Tom Jensen er udover at være Danny Jensens stolte far og træner også tidligere tredobbelt danmarksmester.

- Det er svært at beskrive følelsen, når det er ens egen søn. Jeg har sommerfugle i maven, og det har jeg hver gang. Det er næsten som selv at være deroppe, fortæller han.

Far og søn træner inden det store brag. Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Men det har også sine ulemper, når far og søn arbejder tæt sammen.

- Jeg synes, det er hårdt, for jeg synes, han lægger mere pres på mig, end han gør på de andre, siger Danny Jensen.

Det er Tom Jensen enig i.

- Vi har mange snakke, og jeg vil ikke sige, at vi har slåskampe, men det er tæt på, siger han med et smil.

02:28

Kom med til den sidste kamp inden DM her.

Luk video