Danmarks største rhododendron-gartneri

I Romlund uden for Viborg ligger Danmarks største planteskole for rhododendron. Den lidt skjulte tilværelse kommer nu frem i lyset; gartneriet åbner for første gang for salg til private.

150409Rhododendron.jpg

Grinderslev Rhododendron i Romlund er eksperter i rhododendron. Faktisk har de som de eneste i Danmark over 300 forskellige rhododendron. I over 10 år har specialplanteskolen uden for Viborg levet lidt i det skjulte for haveejerne, da de kun har haft engros-salg til andre planteskoler og havecentre. Men i den kommende weekend slår planteskolen dørene op for private kunder.

- Vi har oplevet, at havecentrene ikke vil sælge de specielle rhododendron-sorter til kunderne, så nu gør vi det selv, så folk kan få de fantastiske planter ud i haven, fortæller Jakob Lynge fra Grinderslev Rhododendron i Romlund.

Se billeder af de mange forskellige rhododendron herunder:

[videonode #4186]