Danmarks største andelskasse

Torsdag aften blev Andelskassen MidtVest og Løgstrup Andelskasse slået sammen under navnet Andelskassen MidtVest. Dermed er danmarks største andelskasse skabt.

Bank_Mand_taeller.jpg

10 filialer, 89 medarbejdere og en balance på 2,1 milliarder kroner. Det er de kolde fakta, der gør Andelskassen MidtVest til danmarks største. På to ekstraordinære generalforsamlinger torsdag aften blev sammenlægningen mellem Andelskassen MidtVest og Løgstrup Andelskasse en realitet.

Den nyudnævnte direktør for Andelskassen MidtVest J. Thøger Christiansen forventer, at sammenlægningen vil komme til gavn for både andelshavere og lokalområderne:

- Ved at være en større enhed er det klart, at vi får flere stærke sider. Nu skal vi til at se på, hvordan vi kan udnytte hinandens stærke sider bedst muligt, siger direktør J. Thøger Christensen.

Andelskassen MidtVest har filialer i Bork, Bording, Holstebro, Ikast, Løgstrup, Skive, Skjern, Tarm, Viborg og Vorgod.