TV MIDTVEST

Det kræver et stort arbejde for at regnskabet passer i aften, så stemmerne skal tælles kl. 20.00. Foto: Christian Toft Bro

Danmarks største valgsted klar til hektisk dag

Tidligt i morges stod masser af folk klar i Viborg, så alt stemmer overens, når stemmer i aften skal gøres op.

Kl. 8.00 tirsdag morgen stod de første klar til at sit sætte kryds ved kommunalvalget.

Op imod 3,5 millioner stemmeberttigede forventes i løbet af i dag at stemme rundt om i landet. For at det kan lade sig gøre, kræver det, at valgstederne er fuldstændig klar - både til at tage imod tusindevis af mennesker, men også at antallet af stemmesedler stemmer overens med antallet af vælgere, så matematikken passer, når regnskabet skal gøres op i aften kl. 20.00.

I Viborg ligger Danmarks største valgsted - helt præcist i byens Stadioncenter. Her stod masser af personale klar allerede fra kl. 6.00 i morges for at sikre, at alt spillede, inden dørene åbnede to timer senere. Blandt skulle antallet af stemmesedler til henholdsvis kommunal- og regionrådsvalget tælles en sidste gang. 

I år er 1500 flere stemmeberettigede i Viborg Kommune i forhold til sidste år. Foto: Christian Toft Bro

- Det er starten på at få hele optællingsregnskabet til at gå op, når vi kommer til iaften. Vi skal vide, hvor mange stemmesedler, vi starter med morgenen. Det er nemlig starten på det skemamateriale, vi finder frem, når klokken er blevet  20, siger Erik Sørensen, der er administrativ leder af Valgsted Viborg.

Erik Sørensen forventer, at omkring 16.000 ud af de 23.743 stemmeberettigede vil lægge vejen forbi Stadiocentret for at sætte sit kryds. Til at servicere de mange vælgere, vil der stå omkring 140  personer stå klar, så alt forløber uden problemer.

- Når vi er på et stort valgsted som her i Viborg, er det vigtigt, at der er et godt flow. Derfor skal vi have delt alle de her stemmeberettigede ud til mange bokse, og det kræver mange folk.

I år er 1500 flere stemmeberettigede i Viborg Kommune i forhold til sidste år. 

00:29

På et tidspunkt manglede valgstedet flere hundrede stemmer - heldigvis var panikken kun midlertidig.

Luk video