Danmarks bedste arbejdsplads – igen

For tredje år i træk burgerkæden McDonald’s blevet kåret som Danmarks bedste arbejdsplads.

BedsteArbejdsplads_0.jpg

Den globale konsulentvirksomhed Great Place to Work har endnu en gang kåret McDonald's som Danmarks bedste arbejdsplads. Det er tredje gang i træk, at burgerrestauranten får hæderen. Det er især McDonald's' arbejde for at sætte både fællesskab og individ i fokus, der endnu en gang har givet dem prisen.

- Virksomheden har stort fokus på at ruste den enkelte til det arbejde, der skal udføres og tilbyder kompetencegivende lederuddannelser og ansvar, hvad enten målet er at blive restaurantchef eller få en videre karriere et andet sted, fortæller Liselotte Jensen, vicedirektør hos Great Place to Work, der står bag undersøgelsen.

4200 glade medarbejdere

I undersøgelsen er der blevet lagt vægt på medarbejdernes tillid til ledelsen, om medarbejderne føler sig respekterede og retfærdigt behandlede. Samtidig har koncernen bag McDonald's med 22 franchisetagere og cirka 4200 medarbejdere arbejdet tæt sammen om at styrke den fælles forståelse for medarbejdernes engagement og daglige motivation.

- Jeg er super stolt af, at vi nu for tredje år i træk kan kalde os Danmarks bedste arbejdsplads. Vi har gennemgået en massiv udvikling de seneste år, hvor vi har fundet frem til de værdier, der udgør McDonald's Danmark. Det har styrket vores fælles forståelse for, hvem vi er, og hvor vi er på vej hen, fortæller Stephen Shillington, der er administrerende direktør hos McDonald's Danmark.