Danish Crown skal på aktier

Bestyrelsen i den store andelskoncern anbefaler at lave selskabet om til et aktieselskab.

Danish-Crown_6.jpg

Planerne blev fremlagt på et repræsentantsskabsmøde tidligere på ugen.

Bestyrelsen ønsker at gøre selskabet mere manøvredygtigt i forhold til samarbejder med udenlandske slagteriselskaber der ofte er aktieselskaber.

Det forklarer bestyrelsesformand for Danish Crown. Niels Mikkelsen fra Hjerm ved Struer:

- Det er lettere at etablere et samarbejde mellem virksomheder, der har samme selskabsform, siger han til JyllandsPosten.

På andele i over 100 år

Danish Crown har været et andelsselskab i 123 år, og der er derfor tale om en markant og epokegørende ændring af selskabsstrukturen.