Damgaard - landsholdets nye stjerne

Damgaard - landsholdets nye stjerne

Kæmpe ros til Michael Damgaard, der er tæt på VM-billet. Team Tvis Holstebro-spilleren bliver kaldt for landsholdets nye stjerne.

Michael Damgaard fra Team Tvis Holstebro kan godt begynde at forberede sig på, at han meget snart skal med det danske herrelandshold til VM i Qatar. Til gengæld ser Skjern Håndbolds Nikolaj Markussen ud til at måtte blive hjemme. Det er den situation, der nu tegner sig for de to håndboldspillere.

"Står foran Markussen lige nu"

I går i testlandskampen mod Island, imponerede Michael Damgaard alt og alle og assisterende landstræner Peter Bredsdorff-Larsen sagde bagefter til TV2, at Damgaard de seneste dage har gjort voldsom reklame for sig selv, og at han står foran Markussen lige nu.

Håndboldekspert Bent Nyegaard skrev bagefter i en kommentar om Damgaard, at "en ny stjerne er født."

Landstræner Gudmundur Gudmundsson udtager de 16 VM-spillere enten søndag eller mandag.

 

TV MIDTVEST sendte i december dette indslag om Michael Damgaard:

02:18 Luk video