Dalmose vil træne Viborg HK

Nu melder Christian Dalmose klart ud, at han vil træne Viborgs håndboldkvinder og dermed løbe fra den tre-årige kontrakt, han har underskrevet hos Vendsyssel i førstedivision

Dalmose.jpg

Efter en tænkepause har Christian Dalmose besluttet at takke ja til tilbuddet om at træne Viborg HK's ligakvinder fra den kommende sæson. Det skriver tv2.dk.

- Jeg har meddelt Viborg, at jeg gerne vil træne deres kvinder - og jeg har meddelt Vendsyssel Håndbold, at jeg gerne vil træne Viborgs damer i næste sæson, bekræfter Christian Dalmose over for tv2.dk.

Få dage inden DM-semifinalen mod FCM i april, fyrede Viborg sin daværende træner Oskar Bjarni Oskarsson og ansatte i stedet Dalmose til lede kvinderne gennem de sidste kampe.

Det endte med bronzemedaljer til Viborg, og ledelsen var så tilfredse med Dalmoses arbejde, at samarbejdet nu kan ende med at blive forlænget.