Dalmose bliver i VHK

Viborg HK har forlænget klubbens aftale med cheftræner Christian Dalmose, så parterne nu har papir på hinaden indtil 2017.

220514_Christian_Dalmose.jpg

Viborg Håndbold Klub er blevet enig med chefttræner Christian Dalmose om at fortsætte samarbejdet. Forlængelsen af kontrakten gælder de næste to år, til og med 2016.

Christian Dalmose har stået i spidsen for VHK de sidste 2 år, hvor det første år blev kronet med pokalsejr, dansk mesterskab og triumf i Cup Winners Cup. I år er der sikret videre deltagelse i Champions League og en stabil topplacering i damernes håndboldliga,  Boxer Ligaen.  

- Vi er rigtigt glade for at forlænge med Christian og tror på at han kan skabe super resultater med holdet. Vi er glade for det arbejde han har udført og de fantastiske resultater der er skabt. Vi ser frem til et godt samarbejde, udtaler direktøren i VHK, Nikolai Norup, til klubbens hjemmeside.

Christian Dalmose siger til hjemmesiden, at han glæder sig til det fortsatte samarbejde, og at han ser masser af potentiale i VHK. 

- Jeg er fantastisk glad for at jeg kan fortsætte det arbejde vi er igang med i VHK. Jeg glæder mig meget til samarbejdet både med spillere, ledelse, fans, sponsorer og andre omkring holdet. Jeg mener vi fremadrettet kan sætte os store mål og ser masser af muligheder for nye store resultater, siger cheftræneren.