Dagligvarer sælger på nettet

Dagligbrugsen i Vinderup har stor succes med at levere dagligvarer ud til kunderne.

130813daglig.jpg

Flere og flere af kunderne i Superbrugsen i Vinderup, vælger at bestille deres dagligvarer via et klik med musen.

Hele fem procent af butikkens omsætning stammer fra virtuelt salg, hvor kunderne får leveret madvarer direkte til hoveddøren. Salget går så godt, og det vokser måned for måned, og derfor regner brugsuddeler Palle Strange også med, at 10 procent af brugsens omsætning om nogle år vil ske via nethandel. Det siger han til DR Midt & Vest. Det er især travle børnefamilier, som køber dagligvarerne via computeren.

- De kan bestille varerne når som helst og næsten få dem leveret, når det passer dem. Og de slipper på den måde for at stå med et grædende barn i en supermarkeds-kø, siger Henrik Thail, kommunikationschef i foreningen for Dansk internethandel.

Henrik Thail forventer, at handlen med dagligvarer på nettet vil stige med 50 procent de kommende år. Fra fire procent i 2012 til seks procent i 2015.