Dagligvareforretninger satser på yderområderne

Der bliver postet millioner af kroner i dagligvareforretningerne i de små byer i landet. Mere lokal markedsføring i yderområderne skal sætte endnu mere gang i omsætningen.

17volokalbutikker.transfer.jpg

Lige nu bliver der postet millioner af kroner i dagligvareforretninger i yderområderne.

Først gav Coop sine små butikker en økonomisk indsprøjtning på 100 millioner kroner, og investeringen skulle modernisere 130 Dagli’ Brugsen-forretninger.
Senest er også dagligvarekoncernen Dagrofa og SPAR hoppet med på vognen og sender nu et to-cifret millionbeløb ud til de 121 SPAR-forretninger.

En af dem, der får glæde af pengene, er dagligvareforretningen i Haderup. Og her får butikken også nyt navn.Før hed den Spar - nu hedder den Malene. Et navn der skal indikere at forretningerne er lokale.

- Vi går meget op i det lokale og de lokale kunder, og vi kender rigtig mange af vores kunder på fornavn, og så skal de i hvert fald heller ikke være i tvivl om hvad købmanden hedder, så derfor er det en del af det at skifte navn, siger Malene Houni Hansen, Købmand, Malene, Haderup.

Malene Houni Hansens butik har udover navneskiftet også fået en makeover med nye koncepter og skilte i forretningen. En forandring og en udvikling købmanden tager rigtig godt imod.

- Det er vigtigt at vi hele tiden er med, der hvor det sker, så vi udvikler og ikke afvikler, så det er rigtig rigtigt vigtigt, siger Malene Houni Hansen, Købmand, Malene, Haderup.

I Haderup arbejder SPAR-forretningen hele tiden på at være en del af lokalområdet. I maj måned vil SPAR-forretningerne også forsøge sig med flere arrangementer der skal samle de lokale.

-  Det er utrolig vigtigt og her i den her butik er det byens omdrejningspunkt, her er jo ikke mange butikker tilbage, så her er det rigtig vigtigt at folk de mødes med naboen ved købmanden og vender vidt og bredt hvad der sker, og vi bliver brugt til mange forskelligt ting i byen, siger Malene Houni Hansen, Købmand, Malene, Haderup.

 

0:10