Dag et for Spar Salling

Det var i dag mandag første dag for Spar Salling efter de i fredags valgte at fastfryse deres garantkapital. Indtil videre har omkring 12 garanter forsøgt at trække deres penge ud.

sparsalling.jpg

Dagen var langt fra så hektisk, som sparekassen havde frygtet. Efter at Spar Salling i fredags valgte at fastfryse garantkapitalen, havde direktøren for sparekassen frygtet dagen i dag.

- Her indtil godt og vel middag her i dag, har vi fået 10 til 12 henvendelser, og det er langt under hvad vi havde forventet, Bent R. Jensen der er direktør i Spar Salling.

Garantkapitalen er sparekassens økonomiske grundlag. Når kunder sætter penge i garantkapital, giver de sparekassen råderet over deres penge. Til gengæld får de en bedre rente. Når sparekassen fastfryser garantkapitalen, kan garanten ikke trække pengene ud.

Det er den usikre situation i finansverdenen, der har fået banken til at lukke kassen i. Men det skal ifølge direktøren ikke ses som et tegn på krise.

- Det har ikke så meget med sparekassens situation at gøre. Det har noget at gøre med, at vi skal bevare det forretningsgrundlag vi har i øjeblikket, siger Bent R. Jensen.