Død mand fundet i havnebassin

En 68årig mand er mandag formiddag fundet omkommet i havnen i Lemvig.

Ny politibil, udrykning150713_0.jpg

Omkring kl. 11 mandag formiddag fandt personale fra havnen en livløs 68årig mand i havnebassinet i Lemvig. Indsatslederen fra Lemvig Brandvæsen kørte forgæves til havnebassinet, og kunne ved ankomsten konstatere, at manden var død. Den døde mand blev fundet ved Gantriis' Plads mellem Mathiltes Kaj og Restaurant Luna.

Havde båd i havnen

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Kjeld Nedergaard fortæller, at den døde mand er genkendt af folk på havnen som en, der jævnligt færdes på havnen. Den døde mand er 68 år gammel, havde en båd liggende i havnen i Lemvig, men kom fra Struer. Politiet har ikke talt med vidner, som har set manden falde i vandet, men indtil videre tyder intet på, at en forbrydelse skulle ligge bag dødsfaldet. De nærmere omstændigheder undersøges nu af politiet.

Mandens pårørende er underrettet.

 

Den omkomne mand blev fundet her i havnebassinet ved Gantriis Plads