Cykling: Riis junior på kontrakt

Fra 2012 er en ny Riis klar til at kæmpe blandt de bedste på landevejene.

Team Blue Water Cycling, der udspringer af Herning Cykle Klub, er klar til at stille op som kontinental-hold fra 2012. Det oplyser holdleder Morten Brinch Jensen i dag i en pressemeddelelse.

Men ikke nok med, at holdet nu kan stille op blandt de bedste, så har der også været gang i kuglepennen de seneste dage. Tre store talenter er nemlig hentet til holdet, deriblandt Bjarne Riis' søn Thomas Nybo Riis, der lige nu kører på Post Danmark-landsholdet.

De andre to ryttere er Casper Degn Larsen og Rolf Nyborg Broge, som også kører på landsholdet.

Fokus på Riis

Fredag kigger TV/MIDT-VEST's sportsreporter Jesper Mortensen nærmere på det nye Riis-talent. Se indslaget i udsendelsen fredag klokken 19:30.