Cykelløb til Holstebro

Når cykelløbet Post Danmark Rundt 2010 bliver skudt i gang, bliver det med Holstebro som start- og målby på 1. etape.

Der bliver rigeligt med oplevelser for vestjyske cykel-entusiaster, når cykelløbet Post Danmark Rundt 2010 sættes i gang. Rutens første etape får nemlig både start og mål i Holstebro. Det oplyser arrangørerne bag løbet. Løbet begynder den 4. august 2010, og ligesom i 2008, hvor løbet også besøgte Vestjylland, skal rytterne på en rundtur i det vestjyskeinden de igen returnerer til Holstebro. Ruten er i øvrigt magen til den, som blev kørt i 2008, hvor byen også lagde asfalt til mål og start på 1. etape. Der bliver opløb på Sønderbrogade ud for Teaterpladsen.