Cykel-eliten kæmper for point

Den danske cykel-elite indledte i dag i Skive et tre-dages cykelløb. Holdet Christina Watches-Kuma kæmper for at kvalificere sig til Post Danmark Rundt.

I de her dage er der Nordvestjysk Cykelweekend. Løbene er de eneste UCI-løb i Danmark foruden Post Danmark Rundt, det vil sige løb, der giver point til verdensranglisten. Og netop en plads i dette års Post Danmark Rundt er målet for Herning-holdet Christina Watches - Kuma.

I dag går starten i Skive, i morgen i Himmerland og på søndag i Thy.

Motorcyklist væltede

I forbindelse med cykelløbet væltede en motorcykel på Østerbro i Skive. Ifølge vagtleder ved Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høgh, var ulykken ikke alvorlig.