Crossbane i nye problemer

Den omstridte crossbane ved Bjerringbro er igen løbet ind i problemer. Denne gang har naboerne opdaget, at der bliver brugt fourenet jord til at bygge en jordvold.

130313_Jordvold.jpg

Den omstridte motocrossbane ved Bjerringbro er endnu engang løbet i problemer. Bjerringbro Cross Klub er ved at bygge en støjvold ved banen, men nu har naboerne opdaget, at der er byggeaffald i jorden.

- Vi mener ikke det kan være rigtigt at de bruger forurenet jord, når de kun har fået tilladelse til at bruge ikke forurenet jord, siger Mads Jensen, der er nabo til crossbanen.

Om igen

I 12 år har Bjerringbro Cross Klub kæmpet for at få sin egen bane, og i februar i år blev det første spadestik taget. Nu er der så fundet byggeaffald ved banen. Det betyder, at alt jorden skal fjernes, renses og så køres tilbage. Thomas Laursen er medejer i BST Jordrens, der står for at bygge jordvolden. Han beklager.

- Det er ikke godt nok. Og det har regionen også indskærpet over for mig, og jeg har indskærpet videre til mine entreprenører, at det ikke skal gentage sig, siger Thomas Laursen, der er medejer i BST Jordrens. 

Crossbanen skal efter planen stå klar til næste år.

 

Naboernes har selv lavet en video for at dokumentere den forurenede jord. Se den her:

0:19
130313 Jordvideo

 

Se et indslag om problemerne med den nye motorcrossbane:

0:36
Natur- og Miljøklagenævnet mangler oplysninger fra Bjerringbro Cross Klub

Se et indslag om problemerne med den fourenede jord:

2:04
Naboklage betyder, at forurenet jord skal fjernes fra byggeriet af omstridt motocrossbane ved Bjerringbro.