Computerspillere fik taget strømmen

I følge politiet var det drengestreger, da strømmen flere gange blev afbrudt ved stort spil-arrangement i Balling i weekenden.

gamere.JPG

I Balling Nordvest for Skive har over 300 unge mennesker brugt en del af deres vinterferie i en mørk hal. De deltog nemlig i et såkaldt Lanparty, der kort og godt går ud på at spille computerspil døgnet rundt 66 timer i træk.

Men de mange dages intense timer foran computerskærmen blev i weekenden forstyrret af det, som Midt - og Vestjyllands Politi kalder drengestreger. Det skriver Skive Folkeblad.

Strømmen blev afbrudt

I flere dage havde spillet været i gang, da strømmen mindre end et halvt døgn før afslutningen et par gange ved midnatstid natten mellem fredag og lørdag blev afbrudt.

- Vi har ikke været i kontakt med nogen, som kunne have gjort det. Men vi har en formodning om, at det er nogle drenge, som står bag. Vi mener, det er drengestreger, siger Henrik Nielsen, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til Skive Folkeblad.

Politiet forventer derfor heller ikke umiddelbart at kunne komme til bunds i, hvem der står bag.

TV MIDTVEST besøgte de travle computerspillere i sidste uge. Se her, hvordan det forløb:

2:15