College-football i Nykøbing

Danmark har fået sit første collegehold i amerikansk fodbold. Det er Morsø Gymnasium, der som den første skole har fået sit eget football-hold.

231011Football.jpg

Martin Overgaard fra 3. g på Morsø Gymnasium i Nykøbing er vild med amerikansk football. Faktisk så meget, at han nu har startet sit eget hold på skolen. Og det er det første af sin slags i Danmark

- Sidste år i februar sad jeg sammen med mine venner og så Super Bowl, der er finalen i NFL i USA. Og der blev vi enige om, at vi også skulle til at spille, forklarer Martin Overgaard.

Siden da har holdet samlet penge ind fra sponsorer og egne lommer, og i denne weekend skulle de så spille deres debutkamp mod de ældre og erfarende spillere fra Thisted Brewers.

- Det er helt vild nervepirrende. Det er en blanding af at være lidt bange og så glæde sig sindssygt til at spille kampen, siger 3. g'eren.

Se herunder, hvordan det gik Danmarks første college-football-hold i deres første kamp.

2:47