CL-premiere: Viborg kørte svenskere over i anden halveg

Viborg fik en flot begyndelse på Champions League, da klubben vandt stort hjemme over svenske Sävehof.

En fremragende anden halvleg var baggrunden for, at Viborg HK søndag fik en flot indledning på gruppespillet i Champions League.

Træner Christian Dalmoses hold vandt hjemme i Viborg Stadionhal med hele 38-25 over svenske Sävehof, som ellers fulgte godt med i første halvleg.

Hjemmeholdet førte 16-15 ved pausen efter et skydetelt af en første halvleg.

Viborg fik dog styrket defensiven, da Chana Masson kom på mål og leverede en række flotte redninger.

I anden halvleg kørte Viborg det svenske hold fuldstændig i sænk.

Viborg vandt de sidste 30 minutter med 12 mål.

Sävehof nåede sidste år frem til mellemrunden i Champions League.

Her fik klubben blot to point, men Sävehof fik presset danske FCM Håndbold i to lige kampe.

Danskerne vandt hjemmekampen med et mål, mens det modsatte opgør i Sverige endte uafgjort.

/ritzau/