Christina Watches finder trøst i Portugal

Christina Watches finder trøst i Portugal

Christina Watches - KUMA powered by DANA er blevet udtaget til Volta Portugal. Foto: Christinawatches-kuma.dk

- Uønsket hjemme - men bestemt ikke på den internationale scene!Knapt var den dårlige nyhed om vores manglende udtagelse i Danmark Rundt nået verden rundt, før chefen for Portugal Rundt, Luis Carimbo, uden tøven reagerede, oplyser adm. direktør Claus Skødt Hembo i en pressemeddelelse.

- Og dermed står vores ryttere ikke til rådighed for udtagelse til Post Danmark Rundts landshold, da de to løb har sammenfaldende datoer, fortsætter Claus Hembo.

- Hvis I ikke skal køre Danmark Rundt - så skal I da køre Portugal Rundt!, skrev chefen og sendte os et flot tilbud på deltagelse i den spektakulære portugisiske rundtur, der kørtes første gang i 1927, oplyser direktøren for Christina Watches - KUMA.

- I 2014 køres Portugal Rundt 30. juli - 10. August og passer perfekt i en nu tom løbskalender, hvor vi havde regnet med, at vi skulle ud og hilse på alle vores danske fans og sponsorer, slutter Hembo.

Udtaget til Volta Portugal er: Jimmy Sørensen, Asbjørn Kragh, Alexander Kamp, Marc Garby, Stefan Schumacher, Sebastian Forke, Emil Wang og Jake Tanner.