Chok-nederlag til VHK

Chok-nederlag til VHK

Den suveræne vinder af grundspillet fik en skidt start på damernes slutspil.

Viborgs håndboldkvinder fik en ualmindelig skidt begyndelse på slutspillet. Hjemme i Viborg tabte DM-favoritterne 23-25 til FIF, som blot blev nummer seks i grundspillet med 20 points færre end Viborg.

Viborg var ellers foran 14-13 ved pausen, men en stærkt spillende Karin Mortensen i FIF-målet tog pynten af Viborg i anden halvleg, og dermed endte det altså med en sensationel sejr til gæsterne.

På onsdag venter der Viborg en svær opgave, når holdet på udebane møder de forsvarende danske mestre fra FCM Håndbold. FCM fører slutspilspuljen med to points for en kamp, FIF har to points for to kampe, mens Viborg blot har det ene point, som holdet havde med over fra grundspillet.