Chikanerede ambulance under udrykning

Chikanerede ambulance under udrykning

Retten i Herning tager kørekortet fra bilist, der chikanerede ambulance under udrykning, skriver aoh.dk

En bilist er ved retten i Herning idømt en bøde på 7000 kroner og frakendt kørekortet i et halvt år, efter han fulgte efter en ambulance, der kørte med udrykning.

I følge Herning Folkeblad kørte bilisten i høj fart efter ambulancen over en strækning på 47 kilometer mellem Ringkøbing og Herning.

Under turen overskred bilisten flere gange færdselsreglerne. I retten forklarede ambulanceføreren, at bilistens opførsel stressede ham under udrykningen.

Bilisten nægtede ifølge avisen at have fulgt efter ambulancen. Men med dommen valgte retten altså at tro på ambulanceførerens forklaring.