Cheminova lukker for 2010

Produktionen på Cheminova lukker ned resten af året. Men ingen medarbejdere bliver fyret.

Cheminova.jpg

Cheminovas medarbejdere har snart haft sidste arbejdsdag i produktionen i 2010. Kemi-virksomhedens lagre er så fyldte, at medarbejderne ikke skal producere mere resten af året.

Men der bliver ingen fyringer. I stedet skal de ansatte på skolebænken.

- Jeg kan kun sige, det er 'mange', da det drejer sig om en stor del af medarbejderne i produktionen, og det samme gælder værkstedet, da håndværkernes opgaver også forsvinder, når produktionsanlæggene stoppes,« siger kommunikationsdirektør Lars-Erik Kruse Pedersen til Folkebladet Lemvig.

Alternativet for Cheminova var at afskedige medarbejderne og ansætte dem i det nye år. I stedet ser ledelsen muligheden for at efteruddanne medarbejderne som en investering for virksomheden:

- Vi har endnu ikke fastlagt hvilke uddannelser, det vil komme til at dreje sig om. Det vil blive afklaret i samarbejde med de kursussteder, vi benytter,« siger Lars-Erik Kruse Pedersen.