Cheftræner og assistenttræner forlænger

Thisted FC forlænger med Peter Christensen og Henning Pedersen.

030713_Peter_Christensen_thisted.jpg

Cheftræner Peter Christensen og assistenttræner Henning Pedersen forstætter et år mere i Thisted FC fra fodboldens 2. division. Trænerduoen kan se frem til at træne divisionsspillerne indtil slutningen af juni 2014.

Klubbens seneste sæson har været en sportslig skuffelse. Men Thisted FC satser på at udvikle flere unge talenter og derved styrke førsteholdet. Peter Christensen og Henning Pedersen kommer derfor til at arbejde tæt sammen med ungdomsafdelingen.

Formand Niels Jeppesen var slet ikke i tvivl om, at trænerteamet skulle fortsætte.

- De kender truppen godt, og vi er i gang med at udvikle flere unge spillere, som skal op på holdet. Så med Peter og Henning kan de unge føle sig mere trygge på holdet, siger formanden.

Thisted FC håber på at at placere sig inden for top fire i 2. division den næste sæson.